About

Posts by :

Papirtasker

Mine papirtasker er lavet af aviser, brochure, hæfter m.m.. På forsiden af papiret er der klæbet gaffatape, således at tasken bliver vandtæt. Papirstykkerne bukkes, så der forekommer 16 lag papir oven på hinanden. De små papirsled flettes ind i hinanden, og tasken fremstår robust. De fleste af taskerne er foret og de lukkes med en lynlås.

Sølvsmykker

Jeg fremstiller bl.a. mange slags vikingekæder. Jeg rigler sølvtråd op på en dorn/strikkepind og saver dernæst tråden over, så der fremkommer ringe. Disse ringe samler jeg dernæst til kæder med forskellige vikingemønstre, så som kongekæde, dronningekæde, prinsessekæde, kejserkæde, jens pind, parallelkæde m.fl. Kæderne bruger jeg til armbånd, halskæder og øreringe.

Samersmykker

Tintrådsbroderi har været udbredt blandt samerne siden 1600 tallet. Samerne fremstillede tintråd afråmetaller, som de købte hos handelsfolk, og de brugte det til at udsmykke tøj, tasker, huer, bælter m.m..

Mønstrene var stærkt geometriske. Nu fremstiller samerne endvidere armbånd med tintrådsbroderi. Mine samiske armbånd er lavet så tæt på de gamle traditioner som muligt.

Tintråden indeholder 4% sølv og er nikkel- og blyfri. Jeg anvender oftest vegetabilsk garvet rensdyrskind,dog er der i enkelte tilfælde anvendt lammeskind. Knappen er af rensdyrhorn.

Om AHA-Design

Jeg er en passioneret, kreativ sjæl der fra barnsben har interesseret mig for syning, strikning, brodering, tilskæring, keramik og smykker. Min inspiration kan 

komme fra hvad som helst, og det sker mange gange ud af den blå luft. Mine tanker kredser hele tiden omkring nye ideer og nye projekter, og det giver mig stor tilfredsstillelse at lave kreative og unikke ting. Man kan sige, at jeg har favnet bredt, men jeg har den opfattelse, at det netop gør mine produkter unikke.